Marchesi di Gresy
Dette vinhus blev grundlagt af Alberto di Grésy fra Milono, hvis bedstefar ejede en jagthytte på bakken Monte Aribaldo nær Treiso i Piemonte, som Alberto besøgte hver sommer.

Her blev hans passion for landbrug og vindyrkning skabt og han tog senere stor del i arbejdet. I følge traditionen i Langhe blev druerne solgt til de bedste producenter, men det følte Alberto var en skam. Således begyndte han i 1973 af fremstilles sine egne vine og tappe den på flasker. Idag udgøres vingården af 3 gårde i Langhe og Monferrato. Selvom Monte Aribaldo var familiens oprindelige hjem, er det nu Martinenga der er den mest betydningsfuld. Herfra kommer nogle fantastiske Barbaresco vine samt vine på Barbera og Cab. Sauvignon. På La Serra i Monferrato producerer man udelukkende Moscato d'Asti og på Aribaldo Dolcetto d'Alba og Chardonnay i moderne stil.
Område:Piemonte
Piemonte ligger i Italiens nordvestlige hjørne og ordet Piemonte betyder for foden af bjergene. Bjergene der hentydes til er Alperne og Apinnierne, der indkranser regionen på godt og ondt. Den isolerede tilstand har været regionens skæbne på mange måder og har bland andet betydet at Piemonte er et relativt lukket og traditionsbundet folkefærd, hvor nye ideer har haft svært ved at trænge igennem, hvilket har været årsag til en årelang strid mellem modernister og traditionalister. På den positive side har det dog været med til at bevare sin egenart og identitet.
Selvom Piemonte ikke er den region i Italien, som producerer mest vin, er det dog den region, hvor der fremstilles mest kvalitetsvin. Hele 80 % af regionens samlede vinproduktion ligger indenfor DOC og DOCG rammerne. Der findes i alt 45 DOC'er i Piemonte og 12 DOCG vine.
Floden Po deler regionen i to, en nordlig og en sydlig del. Der produceres næsten udelukkende vin syd for floden og det er her nogle af verden mest berømte vine så som Barolo, Barbaresco, Barbera d'Alba, Barbera d'Asti, Moscato di Asti og Asti Spumante, fremstilles.
Med sin beliggenhed mellem bjergene er klimaet tempereret om sommeren om minder om det man finder i Bordeaux, mens vintrene er anderledes kolde og strenge. Klimaet i bjergene danner de tågebanker som har givet regionens stolthed, Nebbiolo-druen, sit navn. Nebbiolo kommer af det Italienske ord Nebbia, som betyder tåge.
Barbaresco Martinenga 2006
Barbaresco Martinenga er uden tvivl familiens mest berømte og vigtigste vinmark,opkaldt efter vingården, som har rødder...
Barbaresco Martinenga Camp Gros 2005
Barbaresco Martinenga er uden tvivl familiens mest berømte og vigtigste vinmark,opkaldt efter vingården, som har rødder...
Barbaresco Martinenga Gaiun 2004
Barbaresco Martinenga er uden tvivl familiens mest berømte og vigtigste vinmark,opkaldt efter vingården, som har rødder...
Virtus Langhe Rosso 2004
Druerne til denne vin kommer fra marker i Barbaresco ved ruinerne af den Romerske Kejser Publio Elvio Pertinace. Virtus...


