Thierry Allemand
Selvom han tilhører den unge generation af vinaflere i Cornas, er Allemands tilgang til produktionen meget klassisk.

Lavt udbytte er altafgørende for kvaliteten, og Allemand foretager derfor grøn høst i marken, når druerne skifter farve. Under høsten foretager han allerede frasorteringen i marken, så kun de bedste druer kommer med i transportkasserne. Med denne process begynder Allemand allerede her at minimere behovet for sulfitter i sine vine. Mosten bliver selvfølgelig presset på gammeldags manér, til fods, inden den efter gæringen ryger ned igennem gulvet i fadene nede i kælderen. Ingen maskiner overhovedet anvendes i processen. Allemand købte i 1981 sin første parcel og har i dag ca. 4 hektarer i det imponerende område omkring Cornas. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på over 40 årog den årlige produktion er på ca. 6.000 flasker.
Område:Rhône
Cotes du Rhône ligger i det sydlige del af Rhônedalen. Rhône er det anden mest producerende område af appellation contrôlée vine. Lovmæssigt må man bruge op til 13 forskellige drue typer, men de mest brugte er hel klart Syrah, Grenâche og Mouvedre. Disse druer giver fyldige og meget komplexe vine, med en som regel meget behagelig garvesyrer. Cotes du Rhône er vine i den lette ende af prisscala´en, men det er her man virkelig kan gøre et godt køb, især i Cotes du Rhône Villages klassen.

