Robert Chevillon
nullnullnullnullnullnullnullnullnullnullnull
Område:Bourgogne
Området som når det er bedst kan betage og drage folk til at betale ustyrlige summer for en flaske af denne eliksir, men som desværre for mange bliver et skuffende bekendtskab. Problem med Bourgogne er at der kan være mange ejere af hver enkel mark og det er ikke sikkert at naboen laver ligeså god vin som ham ved siden af. Det kan både skyldes markens beskaffenhed, producenten, årgangen og mange andre ting. Derfor er det vigtigt både at kende sine producenter og områder i Bourgogne.
Vi skal tilbage i tiden for at finde årsagen til dette for den almene forbrugere komplicerede system. Det hele startede i Middelalderen, hvor en række klostre fik tilskænket vinmarker og begyndte at dyrke og studere vindyrkning. De fandt ud af at det havde betydning, hvor vinstokkene var plantet og det siges at disse munke ligefrem smagte på jorden for at finde ud af hvor den var bedst. Således var det Cistercienserordnen, der grundlagde Clos de Vougeot i Côte de Nuits.
På dette punkt adskiller Bourgogne sig essentielt fra eksempelvis Bordeaux, hvor det er slottene der er klassificeret. Der er altså forskel på jorden der inddeles i Premier Cru og Grand Cru. Under Premier Cru og Grand Cru findes Villages appellationerne, distrikt og de regionale.
Opdelingen af markbesiddelserne skal findes i tiden efter den franske revolution, da kirkens og adelens ejendom blev splittet op og givet ud til bønderne. Samtid indførte Nepoleon en arveret der pålagde at alle sønner skulle arve lige, hvilket er årsagen til at hver enkel mark har mange forskellige ejere.
En sidste historisk hændelse som har haft stor betydning for udformningen af Bourgogne som det ser ud i dag er et dekret fra det 14. årh., der bebudede at fjerne alle Gamay vinstokke fra Bourgogne, hvilket banede vejen for områdets hædrede drue Pinot noir. En sort der er lidt af en udfordring. Den er utaknemlig at dyrke og vanskelig at vinificere. Da Pinot noir blomstre tidligt er den speciel udsat for sen forårsfrost idet Bourgogne er beliggende i et køligt marginalt klima mellem Dijon og Lyon i det østlige Frankrig. Tilmed har Pinot noir brug for en lang og harmonisk vækstperiode, men der er ofte store forskelle på vejret i Bourgogne og derfor bliver vinene meget forskellige fra årgang til årgang. Druen er også sårbar overfor fugt og hede, da den har nemt ved at blive angrebet af meldug, råd og skimmel på grund af dens kompakte klase.
Pinot noir druen er en tyndskallet drue og giver derfor lyse og lette vine med masser frugt og nogen syre afhængig af jordbunde og årgang. Pinot noir druen er et af de bedste eksempler vi har på en drue, der afspejler det miljø den står i eller som franskmændene siger sit terroir.
Desuden har man i Bourgogne en anden stor kærlighed; Chardonnay druen, som danner grundlaget i nogle af verdens dyreste hvidvine. Navne som Le Montrachet eller Corton-Charlemagne er velkendte for de fleste. Desuden er Gamay og Aligoté også tilladt til AOC Bourgogne.
Bourgogne inddeles traditionelt i 5 områder: Chablis, Côte d'Or (Côtes de Nuits og Côtes de Beaune), Côte Chalonnaise, Macôn og Beaujolais, der er fordelt hen over 4 departementer.
Chablis
Er beliggende nordvest for Côte'en, er altid en hvidvin lavet på Chardonnay. Den er frisk og let med masser af grønne æbler og citrus. De allerbedste vine, Grand Cru vinene, lagres sommetider på egetræsfade, hvilket giver mere struktur og lagringspotentialet er større.
Côte d'Or Det er her de største vine fremstilles. Den nordlige del, syd for Dijon, kaldes for Côtes de Nuits mens den sydlige del med Beaune som Centrum betegnes Côte de Beaune. I Côte de Nuits produceres der mest rød og de vigtigste kommuner, hvor de bedste marker befinder sig er; Gevrey-Chambertin, Morey Saint Denis, Vosne Romanée, Chambolle Musigny, Vougeot og Nuits St. Georges. Sidstnævnte kan dog ikke blamere sig af nogen Grand Cru marker, men har til gengæld en masse Premier Cru marker.
Skal man prøve at karakterisere disse kommuner, er Chambolle Musigny den feminine og elegante, Gevrey-Chambertin, den mørke og maskuline med masser af tannin og syre, mens Morey Saint Denis ligger et sted imellem uden dog at have et frembrusende karaktertræk ligesom de to førstnævnte og så er der Vosne Romanée, som er helstøbte og besidder det bedste fra de tre andre og altid meget fløjlsblød. Nuits St. George besidder mere rå og utæmmelige tanniner, som giver den et groft udtryk.
Tager vi sydpå til Côte de Beaune er de fremtrædende kommuner; Puligny Montrachet og Chassagne Montrachet, Meursault, Pommard og Volnay. De to førstnævnte deles om verdens mest berømte mark Le Montrachet og skal man skelne mellem de to er Puligny Montrachet den mest mineralske vin af de to. Den er slank med mere syre idet jordbunde i Puligny indeholder mere kalk end i Chassagen, hvor der er en smule mere ler i undergrunden. Det gør vinen mere buttede og fede, sommetider eksotiske i deres udtryk og meget intense. Kommunen Meursault er kendt for sine høduftende, smøragtige og nødderistede vine. Pommard frembringer røde vine med masse af tannin, mens de fra er mere elegante og kaldes ofte for sydens Chambolle.
Côte ChâlonnaiseI dette område, som strækker sig 30 km syd for Côte'en, laves der både gode røde og hvide vine. Der findes en del Premier Cru marker, men ingen Grand Crus. Kommunerne Rully og Montagny laver de bedste hvide fra området, mens Mercurey og Givry står for de røde. Kommunen Bouzeron skal også nævnes, da den har sin helt egen appellation for vine på Aligoté drue. Det er vine med meget syre, som tilbage i tiden blev spæde op med den lokale solbærlikør for at tage skarpheden. Denne aperitif kaldes for Kirr efter Beaunes Borgmester af samme navn som yndede at servere det for sine gæster.
MacônnaisHelt ned i det sydligste Bourgogne ligger Mâconnaise distriktet, hvor man producerer fantastiske hvide vine fra kommunerne Pouilly Fuissé, Viré Clessé, St. Veran, Pouilly Vinzelles og Pouilly Loché. Indenfor de senere år er der virkelig sket en rivende udvikling i dette område og mange har fået øjnene op for disse vine, der som regel er lidt mere eksotiske i deres udtryk end dem fra Côten idet klimaet er varmere hernede.
BeaujolaisBourgognes officielle sydligste grænse, som egentlig ikke har meget at gøre med Bourgogne. Landskabet minder mere om Rhône og klimaet er meget varmere og endeligt er druen en anden. Beaujolais laves på Gamay druen, som i Bourgogne betragtes som mindreværdig, men som til gengæld gør sig fremragende på disse stejle granitterrasser. Beaujolais er en frisk, let og frugtig vin med masser af skovbær smag. Det meste Beaujolais skal drikkes ungt.
