Evy i "Flaskens Ånd"

Lyt med, når vores Bourgogne-ekspert Evy Halling - med fokus på Leflaive - gæster Radio24syvs vinprogram "Flaskens Ånd"

Udover Evy Halling, får Radio24syv-programvært og vinelsker Poul Pilgaard Johnsen - der også kan skrive forfatter, forlægger og journalist på visitkortet - i næste udgave af samtaleprogramserien besøg af stjernefrisøren Gun-Britt Zeller.

For udover for alvor at have sat Danmark på hårmodens verdenskort, at have lagt initialer til en komplet hårpleje- og styling serie og at være være gift med skuespilleren Torben Zeller, er Gun-Britt også en dedikeret Leflaive-fan. Og Domaine Leflaive-vine køber man jo som bekendt hos Otto Suenson, der også leverer aftenens smagsprøver - Bourgogne Blanc 2009 og Puligny-Montrachet Pucelles 2009 - samt tilhørende eksklusiv insiderviden og baggrund.

Programmet forventes at blive sendt enten nu på lørdag den 12. maj eller på næste lørdag den 19. maj - vanlig tid 17-18 - og som altid vil programmet straks efter udsendelse kunne streames eller downloades til podcast direkte fra Radio24syvs hjemmeside. Læs mere om, hvordan du lytter til Radio 24syv via DAB, web, mobil eller podcast og find din FM-frekvens hér.

FAKTA OM PROGRAMMET
Når man drikker stor vin, kan man blive bragt gennem alle de grundlæggende eksistentielle følelser i tilværelsen. Fra det ypperste og det skønneste, til det mest dystre og dunkle. Man kan komme i nærheden af det usigelige. Det er dét, programmet "Flaskens ånd" handler om. Det er dét, som programmet tørster efter, sammen med gæster, som har - eller får - et forhold til vin.

Oversigt over www.suenson.dk

© 2002-2009 Otto Suenson & Co // Mesterlodden 19 // DK-2820 Gentofte // +45 3975 1729 // CVR: 66 60 79 17 //

Choose your country:

Det er ikke tilladt at handle på dette site, hvis man er under 18 år.