Postkort fra Toscana: Fontodi

VinAvisen anmelder Fontodi-favoritter

Mariette Tiedemann, ansvarshavende chefredaktør på VinAvisen, havde i lørdagens udgave af den ugentlige netavis gensmagt søde minder fra Toscana, hvor hun i sommer besøgte en række legendariske vinhuse. Det blev blandt andet til et besøg hos Fontodi; en af Chianti Classicos mest berømte vingårde, der ligger højt på en bakketop uden for landsbyen Panzano. Og hér var der tre vine, der gjorde særligt indtryk på den erfarne vinekspert:

Chianti Classico 2008:: "Dette er en af de rødvine, man lige skal have et glas mere af. Den dufter intens af solbær og smager koncentreret af sommerbær med et strejf af eukalyptus. Den er ukompliceret og meget lækker. Nyd den til ikke for krydrede kødretter."

Chianti Vigna del Sorbo Riserva 2007: "Denne rødvin hører ikke til i letvægtsklassen, når det gælder alkoholindhold. Men de mange procenter bider ikke på nogen måde. Vinen har en intens dybrød farve og en markant og lækker duft af mørk chokolade. Også i smagen finder man chokolade - samt modne mørke kirsebær, svesker og et lille bid af chili."

Flaccianello Della Pieve 2008: "Dette er en stor, varm og fløjlsblød supertoskaner med en koncentreret duft af kirsebær og en bred og lækker smag af modne sommerbær med et strejf af eg. En fin syre giver vinen friskhed. Det er en vidunderlig rødvin, der fortjener at ledsages af en lige så vidunderlig og ikke for krydret kødret."

Læs mere om Fontodi og find de tre vine - der i øvrigt får hele 5 ud af 5 mulige VinAvisen-stjerner - hér.

Oversigt over www.suenson.dk

© 2002-2009 Otto Suenson & Co // Mesterlodden 19 // DK-2820 Gentofte // +45 3975 1729 // CVR: 66 60 79 17 //

Choose your country:

Det er ikke tilladt at handle på dette site, hvis man er under 18 år.