Uformel Bourgogne-hyggeaften i Otto Suenson Vinklub Roskilde - OBS: Næsten udsolgt!
Der står i den grad Bourgogne på programmet, når Flemming torsdag den 19. april slår dørene op for endnu en hyggelig aften i OSVR
Måske ved du allerede meget om Bourgogne, måske er du helt grøn. Uanset hvad, så er der garanti for store aha- og smagsoplevelser, når Otto Suenson i Roskilde torsdag den 19. april danner rammen om endnu en afslappet og lærerig aften.
Kom og smag i ro og mag
Så kom og smag i ro og mag og bliv lidt klogere, når Flemming - med udgangspunkt i udtrykket "de eneste dumme spørgsmål er dem, der ikke bliver stillet" - guider dig gennem den forunderlige Bourgogne-verden og forklarer alt fra hvad "grand cru" betyder, hvorfor nogle Bourgogner koster 100,-, når andre koster 1.500,- og hvor Macon ligger til hvilke druer, der bliver brugt i Bourgogne.
Kun få pladser tilbage
Det koster 150,- DKK at deltage i arrangementet, der afholdes klokken 18:00 i vores herlige kælder i Skt. Ols Gade 13, 4000 Roskilde - og slutter, når der ikke er flere, der er i tvivl om noget. Billetter kan købes hos Otto Suenson i Roskilde eller reserveres ved henvendelse til Flemming eller Mikael på telefonnummer 46 37 19 74 eller e-mail roskilde@suenson.dk. Men skynd dig, for der er kun ganske få pladser tilbage.
FAKTA
Som medlem af Otto Suenson Vinklub Roskilde bliver du ca. seks gange årligt indbudt til lærerige smageaftener i den fantastisk hyggelige vinkælder under vores butik i Skt. Ols Gade 13. Og der er flere medlemsfordele at hente; f.eks. får du som medlem af OSVR altid 15 % på hele sortimentet, fantastiske tilbud på nogle af verdens bedste vine, forkøbsret til eksklusive Winemaker's Dinners og meget, meget mere. Så meld dig gratis og uforpligtende ind i Otto Suenson Vinklub Roskilde ved at skrive en e-mail til roskilde@suenson.dk, ringe på telefon 46 37 19 74 eller spørge i butikken - og få lokale og internationale vinoplevelser for livet.
